Vi har besøgt vores kunde, Henrik V. Sørensen fra Vebbestrup – se filmen her.

Henrik V. Sørensen, Vebbestrup

Henrik har en Eurocomach 90 ZT og er ved at etablere et minivådområde for en lokal landmand.

Udstyret med et formidabelt maskinførertalent, en veludstyret Eurocomach 90 ZT og en Engcon tiltrotator er projektet på 3.000 m2 vandspejl sat til 5 uger.

Fra 16 til 9 tons

Henrik valgte at skifte sin 16 tons hjulgraver ud med en 9 tons gravemaskine på bælter, for at være mere fleksibel i sine opgaver.
Godt nok skal maskinen flyttes på blokvogn efter traktor, men fremme ved arbejdsstedet giver båndene bedre stabilitet og fremdrift end hjul.

Engcon EC209 tiltrotator

Ved at få maskinen monteret med Engcon EC209 tiltrotator er maskinens anvendelighed og effektivitet kraftigt forøget, og med Eurocomachs standard joystick og terminal er der rig mulighed for at lave individuel opsætning og memory-funktioner til forskellige opgaver.

At en ”lille 9-tons” maskine kan udføre større projekter, viser Henrik med al tydelighed i denne video, hvor han er i gang med at flytte flere tusinde kubikmeter jord for at etablere et minivådområde.

Godt match til den erfarne maskinfører

Når vi spørger Henrik til sine oplevelser med maskinen, som han nu har haft i lidt over et år, er svaret, at det er dejligt at køre med en maskine, hvor det er manden, der sætter begrænsningen og ikke maskinen! Og det er sagt af en mand der har kørt maskiner i over 30 år.

Stor tak til Henrik fordi vi måtte filme hans arbejde.