Maskinhandel med stort lager

Vi er en specialiseret maskinhandel med et stort og alsidigt lager af entreprenørmaskiner.

I Kastbjerg har vi altid både nye og brugte maskiner på lager – klar til hurtig levering.

Vores sortiment omfatter primært minigravere, hjullæssere, minilæssere, dumpere og ATV. Produktmixet er nøje udvalgt, så vi kan stå inde for høj kvalitet, driftssikkerhed, ydeevne og support.

De fleste brugte maskiner bliver grundigt gennemgået og topklargjort på vores eget specialværksted og sælges med reklamationsret, så du kan handle trygt.

Hos os har du mulighed for at se, røre og sammenligne maskiner, udstyr og tilbehør samlet ét sted. Alle maskiner står indendørs i vores to store maskinhaller. Vi har desuden et demo område, hvor du kan prøve maskinerne. Vi ønsker at tilbyde de bedste rammer for at træffe det rigtige valg, når der skal købes nye maskiner.

Vi lægger stor vægt på personlig rådgivning og en seriøs dialog om din hverdag og dine opgaver – gerne over en kop kaffe. Vores mål er altid at vejlede dig om de maskiner og det udstyr, der passer bedst til opgaverne.

Vi har desuden et stort lager af reservedele til blandt andet Eurocomach, Venieri, Neomach, Case og New Holland – samt mange andre mærker.

Vores værksted og servicebiler er bemandet med erfarne entreprenørmaskinmekanikere, og udover service, eftersyn og reparationer, har vi særlig ekspertise inden for specialopbygninger.

Derudover har vi en lang historie og stærke kompetencer inden for rendegravere. Når det gælder Case, New Holland, Fiat Kobelco, Fiat-Hitachi og Ford rendegravere, er vi blandt landets førende – både inden for salg, udstyr, reservedele og service.