Mange indendørs opgaver til el-minigraver

I slutningen af sidste uge fik byggefirmaet Elmsgaard Enterprise leveret en 100% elektrisk minigraver, Eurocomach 15X.

Indehaver Mathias fortæller, at der er mange opgaver med indendørs grave- og hamrearbejde, og derfor giver det mening at investere i en el-minigraver.

Valget faldt på en Eurocomach 15X, da den lever op til kravene om størrelse, styrke og batterilevetid.
Samtidig har Elmsgaard Entreprise i forvejen en Eurocomach 65TR, der gør det rigtig godt. Derfor har Mathias tillid til, at mærket, maskinen og servicen lever op til forventningerne.

Der er ikke sparet på udstyret

For at gøre minigraveren så effektiv og holdbar som mulig, har Elmsgaard Entreprise valgt at udstyre den nye elektriske minigraver med:

  • Compacttilt CT1 tiltfæste
  • Centralsmøreanlæg fra Smøremanden
  • Skovlpakke og skovlstativ fra CP Metal
  • FRD FX15 oliehammer leveret af Ankerløkken Danmark
  • Ekstra arbejdslys, der giver bedre betingelser, når der arbejdes i mørke kælderrum mv.

En ekstra detalje er, at både tiltfæste og centralsmøring er lavet aftageligt. Så det kan afmonteres, når der f.eks. skal arbejdes med oliehammer.

Vi ønsker hele holdet ved Elmsgaard Entreprise stort tillykke med den nye minigraver og takker for tilliden endnu en gang.