Vores historie

1967

Ib og Inge grundlagde virksomheden

Med udgangspunkt i parallelimport af landbrugsmaskiner startede Ib og Inge livet som maskinhandlere med kontor i privaten og maskiner samt værksted i det nærtliggende hønsehus i Kastbjerg.

Fundamentet blev lagt med stærke værdier som kvalitet, ordentlighed og tætte kunderelationer – værdier der stadig præger virksomheden i dag.

1978

Nybyggeri og bedre faciliteter

Virksomheden investerede i opførelsen af en ny bygning på 2.200 m² med maskinhal, værksted, klargøringshal og kontorer.

De nye rammer gav markant bedre muligheder for service, klargøring og håndtering af et voksende antal maskiner – og styrkede den daglige drift og kundebetjening.

1979

Udvidelse til entreprenørbranchen

Importen af 28 Ford 555 rendegravere fra USA blev et vigtigt vendepunkt.

Her tog virksomheden skridtet fra udelukkende landbrugsmaskiner til også at tilbyde entreprenørmaskiner og dermed nå en bredere kundekreds.

1983

Udvidelse med endnu en maskinhal

Behovet for overdækkede faciliteter voksede i takt med et stigende antal nye og brugte maskiner.

Derfor blev der opført endnu en maskinhal på 2.000 m², som sikrede bedre opbevaring og præsentation af maskinerne.

1992

Fokus på teleskoplæssere

Importen af teleskoplæssere, primært af mærket Matbro – styrkede sortimentet og positionen inden for entreprenør- og landbrugssegmentet.

1997

Importør af Fiat-Hitachi

Virksomheden blev importør af Fiat-Hitachi rendegravere, hvilket yderligere cementerede positionen som seriøs aktør inden for entreprenørmaskiner i Danmark.

2003

Generationsskifte

Efter at være trådt ind i virksomheden i slutningen af 1990’erne overtog næste generation – datteren Ilse og svigersønnen Leo Thomsen – ejerskabet.

Med respekt for virksomhedens historie videreførte de driften i tæt samarbejde med Ib og Inge - og satte samtidig retning for udvikling og vækst.

2013

Importør af Eurocomach

Et vigtigt strategisk skridt blev taget, da virksomheden blev dansk importør af Eurocomach minigravere.

Det markerede en øget specialisering inden for kompakte minigravere fra 1 - 10 tons.

2021

Ny medejer

Peter Holm trådte ind i ejerkredsen og direktionen, hvilket styrkede ledelsen og skabte et endnu stærkere fundament for fremtidig udvikling.

2024

Importør af Neomach minilæssere

Sortimentet blev udvidet med Neomach minilæssere, som understøtter virksomhedens fokus på kompakte og driftssikre maskiner.

Et sortiment af alsidige knækstyrede minilæssere, der bruges ved heste-, fritidslandbrug, kirkegårde, anlægsgartnere, boligforeninger mv.

2025

Importør af Venieri

Med importen af Venieri hjullæssere blev programmet yderligere styrket inden for entreprenørsegmentet, så virksomheden i dag tilbyder et bredt og specialiseret udvalg af hjullæssere op til 15 tons.